”Jeg vil dårlig ledelse til livs” 

Så jeg spurgte mig selv, om ledelse, i det hele taget, er nødvendigt? 
I virkeligheden har samfundet måske bare trukket nogle normer ned over vores hoveder, som foreskriver, at et magthierarki er nødvendigt for at få succes? Eller har præsentationskulturen, og vores iver for at være en højtprofileret succes, et forsøg på, at opnå lykke via økonomisk frirum med muligheder?

I dette postmoderne samfund har vi, som mennesker, også bundet os hårdt til hamsterhjulet, at vi over tid, akkumulere en snigende mistrivsel som menneske. Er vi ikke mange, der har svært ved at se en mening med de årlige strategiseminarer, med et ønske om et stigende pres på emner som effektivitet, produktivitet, ressourcer og rekruttering? Er tiden ikke snart løbet fra disse processer, at det kalder på forandring? Og hvordan kan det være, at udtryk som idealer, menneskesyn og dyder er begreber der har svære kår i de organisatoriske drøftelser om retning. Fordi det er svært at tale om. Det kan ikke placeres i et Excel regneark, smides i en one-liner til bestyrelsen, ikke måles som en succes i et spørgeskema samt svært at budgettere efter.

Det vil jeg gerne udfordre. 
For jeg mener; det kan man godt. Styreparadigmet skal ændres og metoderne skal være frigjorte af tidligere rammer og normer. Lad nu drøftelserne flyde til det usikre og uklare. Find ind til det sjove og kreative. Der gemmer sig et uudnyttet potentiale med masser af energi.

Jeg investerer min tid baseret på om det kan ændre menneskers liv. Det tror jeg, at jeg har gjort længe. Måske er det ved at gå op for mig nu. Et liv til det bedre, for den enkelte, organisationen og for vores samfund. Jeg ser stor ære i at være der hvor de ønskede forandringer banker på, i dens iver, for at etablere sig.

Jeg er ikke alene. I den senere tid har jeg mødt så mange spændende og anderledes personer der gennemgår personlige transitioner, der vækker begejstring i mig. De er modige, forandringsparate og de er fremtiden.
I august 2022 deltog jeg i et eksperiment om at drømme om en fremtid og om hvordan vores samfund ser ud, samt hvordan byen kan udvikle sig. Alt peger på mere ro, mentale rum, sanseligheder, oplevelser og fællesskaber om de vigtige ting i livet.

Så ja, vi har brug for ledere. Ledere med vilje og mod. Med skrøbelighed og rummelighed. Ledere med en høj mentaliseringsevne der er bundet på værdiskabelse og ikke på egennyttemaksimering.

Ledere navigerer til dagligt rundt i uhyre komplekse opgaver, hvor de styres af rammer, der ikke altid fremmer det bedste frem i mennesker. For ledere begår fejl som vi alle gør - til tider. Så..skal man jagte en ”cover my ass”-kultur eller skal man være åben, erkende og lære af det? 

Man er ikke nødvendigvis en dygtig leder, hvis man lever optil produktionsmålene. Man er heller ikke et dårligt menneske, hvis man træffer mindre gode beslutninger.
​​​​​​​​​​​​​​
Dårlig ledelse bedriver vi alle, når vi ikke er med og jeg er ikke bedre. Erkendelsen og læringen er der, hvor forandringspotentialet ligger, nemlig det der ikke udenfor komfortzonen. En transition mod et bedre jeg med indsigt, kan jeg kun støtte op omkring. Fordi, vi kan altid blive bedre og det betyder ikke at præstere mere, men bruge sit hjerte sammen med sin hjerne og krop. Det handler om at være tilstede i nuet, bevidst og aktiv. Derfor ønsker jeg, at tænde den passion for lederskab, som alle mennesker besidder.  
Bh. Ayhan
Flere eksempler på at ledelsesrummet er kompleks. Læs evt. vores nyhedsbrev.
Kontakt for et uforpligtende møde, hvor vi kan aftale nærmere. 
Send venligst en besked via følgende formular 
og jeg kontakter dig hurtigst muligt.
Eller 
du kan gå ind og booke mig til et 30 min virtuelt møde ved at klikke her
Send besked
Mange tak!
Back to Top