Sæsonafslutningen af sæson 4 af min podcast finder sted i Cirkusbygningen🎪 – et rum, hvor illusion og virkelighed smelter sammen.
En passende scene for en sæson, hvor jeg eksplorativt undersøger det bæredygtige i ledelse og hvordan det fungerer som nutidens kompas for ledere. For ledelse er både en faglighed og en disciplin, der kræver viden, erfaring og refleksion.
At forstå mennesker, træffe informerede beslutninger og navigere i komplekse organisationer. Ledelse er også et narrativ, vi skaber omkring det – et billede af, hvad det vil sige at tage ansvar, motivere andre og drive forandring. Ledere skal navigere i et landskab af modstridende krav – mellem kortsigtede resultater og langsigtet bæredygtighed, mellem autenticitet og nødvendige kompromisser.
✅Læs mine tanker bag her (Linkedin nyhedsbrev)
Oplæg og debatpanel ☕️🎙️
· Mads Langer (Musiker, Sangskriver) · Henning Jensen (Kvanteliv)
· Christian Have (Kommunikation)
· Ann-Christina Matzen Andreasen (Leder)
· Per Helge (Satiriker. Djøf med Løgn)
· Brian Mørk (Satiriker, Standup)
· Mette Kierkgaard (Ældreminister)
· Alex Vanopslagh (Politiker, Formand)
· Gülcan Güven Grud (Direktør, kommune)
· Troels Gottlieb (Erhvervspsykolog, Forfatter)
· Lisbeth Knudsen (Strategidirektør)
· Marie Storkholm (Cheflæge, Leder)
· Omar Marzouk (Komiker, Leder & Iværksætter)
· Andrrew Ethen Elliot Mogensen (Stifter, BodySDS)
· Hassan Preissler (Forfatter, Dramatiker, Radiovært)
· Ayhan Gormez (Ledelsesrådgiver, Vært)
· Christian Have (Kommunikation)
· Ann-Christina Matzen Andreasen (Leder)
· Per Helge (Satiriker. Djøf med Løgn)
· Brian Mørk (Satiriker, Standup)
· Mette Kierkgaard (Ældreminister)
· Alex Vanopslagh (Politiker, Formand)
· Gülcan Güven Grud (Direktør, kommune)
· Troels Gottlieb (Erhvervspsykolog, Forfatter)
· Lisbeth Knudsen (Strategidirektør)
· Marie Storkholm (Cheflæge, Leder)
· Omar Marzouk (Komiker, Leder & Iværksætter)
· Andrrew Ethen Elliot Mogensen (Stifter, BodySDS)
· Hassan Preissler (Forfatter, Dramatiker, Radiovært)
· Ayhan Gormez (Ledelsesrådgiver, Vært)
Tro - den første iscenesættelse
Tro er ikke nødvendigvis noget religiøst – det er den drivkraft, der får mennesker til at handle. Tro på en idé, på en vision, på sin egen evne til at gøre en forskel. Uden tro ingen ledere. Men er troen ægte, eller er den et nødvendigt selvbedrag?
Statistikker viser, at færre unge ønsker at træde ind i ledelsesroller. Ifølge undersøgelser fravælger mange unge ledelse, fordi de forbinder det med stress, bureaukrati og manglende fleksibilitet. De ser en profession, hvor idealismen for ofte bliver kvalt i kortsigtet profitfokus og politiske magtkampe.
Refleksionerne kredser om, hvorvidt ledelse kan fungere uden en grundlæggende tro på formål og retning, eller om troen netop er afgørende for at navigere gennem perioder præget af usikkerhed. Centralt står spørgsmålet om, hvordan ledelsespraksisser kan gøres bæredygtige i både menneskelig og organisatorisk forstand.
Er det netop denne tro på klassisk ledelse der er medvirkende årsag til, at yngre generationer fravælger traditionelle ledelsesformer. Kan unge menneskers tiltagende afstandtagen fra klassisk ledelse være udtryk for, at illusionen om kontrol og styring opleves som utroværdig eller utilstrækkelig i forhold til deres ønsker om mening, autonomi og fleksibilitet?
Tvivl - når scenen skrider
Tvivl er det mørke rum bag scenetæppet. Den hvisken, der siger, at måske er det hele blot en rekvisit. Tvivlen opstår, når virkeligheden ikke stemmer overens med visionerne, når ledelse ikke længere er en fortælling, men et komplekst virvar af kompromiser, strategiske benspænd og beslutninger truffet i modvind.
Refleksionerne kredser netop om dette komplekse rum: Hvorfor mister selv de mest velmenende ledere ofte troen på muligheden for at opretholde personlig bæredygtighed i arbejdet?
Hvordan kan unge mennesker, der oprindeligt brændte for at skabe forandring, hurtigt opleve, at gnisten slukkes? Er det systemets modstand, kortsigtede hensyn til profit, eller frygten for at langsigtede investeringer vil ramme bundlinjen her og nu?
Tvivl behøver ikke føre til resignation. Den kan også rumme potentialet for forandring, hvis vi tør give den plads. At skabe en ledelseskultur, hvor bæredygtighed ikke kun er et ideal, men en integreret del af hverdagen, kræver mod og vedholdenhed. Måske handler det i sidste ende om at få øje på det, vi endnu ikke helt har forstået – det usagte, det ubemærkede, men ikke desto mindre betydningsfulde.
Refleksionerne kredser netop om dette komplekse rum: Hvorfor mister selv de mest velmenende ledere ofte troen på muligheden for at opretholde personlig bæredygtighed i arbejdet?
Hvordan kan unge mennesker, der oprindeligt brændte for at skabe forandring, hurtigt opleve, at gnisten slukkes? Er det systemets modstand, kortsigtede hensyn til profit, eller frygten for at langsigtede investeringer vil ramme bundlinjen her og nu?
Tvivl behøver ikke føre til resignation. Den kan også rumme potentialet for forandring, hvis vi tør give den plads. At skabe en ledelseskultur, hvor bæredygtighed ikke kun er et ideal, men en integreret del af hverdagen, kræver mod og vedholdenhed. Måske handler det i sidste ende om at få øje på det, vi endnu ikke helt har forstået – det usagte, det ubemærkede, men ikke desto mindre betydningsfulde.
Teater - når rollen bliver virkelig
Ledere bærer masker. Ikke af ond vilje, men af nødvendighed. En leder må mestre rollen. Må vide, hvornår han/hun skal improvisere, hvornår man skal holde sig til manuskriptet, hvornår man skal forføre sit publikum med ord, og hvornår blot skal stå rank i stilheden. Men hvad sker der, når teateret bliver mere virkeligt end virkeligheden selv?
Når selve ledelsesrollen bliver en facade, der overtager individets oprindelige motivation for at tage ansvaret? Scenen indtages af unge ledere med flere års erfaring. De kender spillets regler – de smiler, er nærværende og har fortællinger parat til enhver situation.
Ledere bærer masker. Ikke af ond vilje, men af nødvendighed. En leder må mestre rollen. Må vide, hvornår han/hun skal improvisere, hvornår man skal holde sig til manuskriptet, hvornår man skal forføre sit publikum med ord, og hvornår blot skal stå rank i stilheden. Men hvad sker der, når teateret bliver mere virkeligt end virkeligheden selv?
Når selve ledelsesrollen bliver en facade, der overtager individets oprindelige motivation for at tage ansvaret? Scenen indtages af unge ledere med flere års erfaring. De kender spillets regler – de smiler, er nærværende og har fortællinger parat til enhver situation.
De har set kolleger snuble, men har selv fundet en form for balance. De ved, hvornår der skal improviseres, og hvornår manuskriptet skal følges. Men rejser de et ideal for ledelse – eller blot en rolle? Det bliver aldrig helt klart. For de skaber resultater. De har indflydelse.
Men hvad sker der, når lyset slukkes, og de står alene med tvivlen – bag scenen, væk fra blikkene?
Temaerne kredser om autenticitet, den ærlige samtale og behovet for organisatoriske rum, hvor transparens og innovation får plads – ikke som iscenesatte øvelser, men som reelle forandringer.
For bæredygtig ledelse kræver mere end performance. I mange organisationer lever afdelinger isoleret i siloer, og det bremser udvikling. Hvis bæredygtighed skal være andet end et HR-stunt, må vi nytænke de organisatoriske strukturer og bringe trivsel, diversitet og vidensdeling i spil som centrale elementer.
Til sæsonfinalen rejser jeg dermed et afgørende spørgsmål: Er vi vidne til hykleri eller professionel iscenesættelse? Hvad vil det overhovedet sige at være en succesfuld leder i dag – og kan man blive ved med at bære masken uden at miste forbindelsen til sig selv?
Cirkusbygningen🎪 - en scene for refleksion
Cirkusbygningen er mere end blot et sted. Den er et spejl af den verden, vi forsøger at forstå. En arena, hvor illusion og virkelighed bløder sammen, hvor forestillingen kun fungerer, hvis alle spiller med. Måske er det her, vi skal finde en ny vej for ledelse:
Mindre Shakespeare, mere improvisation. Mindre facade, mere substans. Og en god portion selvironi.
Statistikker viser, at færre unge i dag ønsker at træde ind i ledelsesroller. Ifølge en undersøgelse fra Cph Business er der i dag færre ledere under 35 år end for 10 år siden, og mange unge fravælger lederrollen eller afbryder deres lederkarriere tidligt.
En anden undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden viser, at blandt de årgange, der gik ud af gymnasiet i 1992-1996, startede 55,4% af top-studenterne deres karriere i den offentlige sektor, mens det for årgangene 2007-2011 kun var 38,7%. Disse tal indikerer en markant nedgang i unge, der søger lederstillinger, især inden for den offentlige sektor.
☑️ Goffman, E. (1959). The Presentation of Self in Everyday Life. Garden City, NY: Doubleday.
✏️ Skriv os en besked
Mange tak for din besked. Kh Ayhan
